Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Austin blev helten i dramatisk Southampton-sejr

Af Jeppe Augustsen
19.08.2017 Kl. 16:01
En straffesparksscoring i overtiden sikrede Charlie Austin en 3-2-sejr til Southampton over West Ham.

Der blev scoret fem mål og uddelt et rødt kort på St. Mary's Stadium i dag.

Efter 11 minutters spil bragte Manolo Gabbiadini værterne i front efter et oplæg af Nathan Redmond.

I det 33. minut blev Marko Arnautovic udvist efter at have plantet en albue i hovedet på Jack Stephens, og dermed så det svært ud for West Ham. 

Det blev endnu sværere for The Hammers, da Dusan Tadic udbyggede føringen til 2-0 på et straffespark. Det lignede dermed en sikker hjemmesejr, men Chicharito havde andre planer. 

Kort før halvleg reducerede han til 1-2, og med et kvarter igen scorede han sit andet mål til 2-2.

Det stod til at blive et flot comeback, men i kampens tillægstid fik Saints igen tildelt et straffespark, som Charlie Austin eksekverede til slutresultatet 3-2.

På King Power Stadium blev oprykkerne fra Brighton sendt hjem med et 0-2-nederlag i bagagen, hvor Shinji Okazaki og Harry Maguire stod Leicesters mål.

De to andre kampe endte med udesejre til Watford og West Bromwich, der vandt henholdsvis 2-0 over Bournemouth og 1-0 over Burnley.

Annonce