Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Atalanta afviser 125 millioner-bud fra Everton

Af Jeppe Augustsen
11.01.2017 Kl. 17:35
Everton har fået et bud på Franck Kessie afvist af Atalanta. Det skriver Daily Mail.

Franck Kessie, der til daglig spiller i italienske Atalanta, er en eftertragtet spiller for flere europæiske storklubber.

Den 20-årige midtbanespiller skiftede i sommeren 2015 fra den ivorianske klub Stella Club til Atalanta, hvorefter han blev udlejet til Cesena. I denne sæson har han været fast mand på et Atalanta-mandskab, som i denne sæson har leveret flotte præstationer. Efter 18 kampe ligger de på en 6. plads. 

Han er blevet rygtet til Chelsea, hvor det er rapporteret, at London-klubben skulle være i forhandlinger med Atalanta omkring en sommerhandel.

Nu skriver Daily Mail, at Everton også har meldt sig ind i kampen om den ivorianske komet. Ifølge den engelske avis har The Toffees fået et bud afvist af Atalanta.

Buddet skulle efter sigende lyde på £14,7 millioner – svarende til 125 millioner kroner.

Annonce