Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arsenal udlejer Chambers til Premier League-oprykker

Af Gustav Tornby
29.08.2016 Kl. 11:42
Sky Sports melder, at Arsenal har besluttet sig for at udleje den engelske midterforsvarer Calum Chambers til oprykkerholdet Middlesbrough.

Arsenal har denne sommer forstærket defensiven med det unge engelske talent Rob Holding, der kommer til klubben fra Bolton, mens Arsene Wenger søndag bekræftede, at Valencia-stopperen Shkodran Mustafi er på vej til Emirates Stadium. 

Derfor er det unge engelske talent Calum Chambers på vej væk fra the Gunners på en lejeaftale. 

Arsenal har siden, de følte sig sikre på at lande Mustafi jagtet en klub, der kunne give Chambers fast spilletid og det mener de efter sigende nu, at de har fundet. 

I hvert fald skriver Sky Sports, at Middlesbrough og Arsenal er blevet enige om en lejeaftale, der sender det tidligere Southampton-talent til Riverside for resten af sæsonen. 

 

Annonce