Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arsenal-talent bekræfter: Jeg bliver udlejet

Af Mads Bye Marboe
30.05.2016 Kl. 16:31
Dan Crowley bekræfter, at han ikke kommer til at spille for Arsenal efter sommerferien.

18-årige Dan Crowley tilbragte i sidste sæson tre måneder hos League One-klubben, Barnsley, som for nyligt sikrede sig til oprykning til Championship

Den unge midtbanespiller er lige nu tilbage hos Arsenal, men han bekræfter over for Coventry Telegraph, at Arsene Wenger ikke har tænkt sig at benytte ham til den kommende sæson.

– Jeg har snakket med bossen, og han siger, at jeg ikke er fysisk klar til Premier League endnu. Det er fair nok, og jeg er fuldstændig enig, for det er en hård liga for din krop, og man løber mere, end folk tror.

– Så jeg vil arbejde på det og forhåbentlig være klar, når min tid kommer. Jeg vil ikke presses ind og ikke være klar. Når jeg får chancen, vil jeg være sikker på, at jeg er klar til at tage den, slutter Crowley.

Crowley har tidligere repræsenteret England på landets U/16-, U/17- og U/19-landshold.

Han har spillet for The Gunners siden 2013, hvor London-klubben hentede talentet på en ungdomskontrakt fra Aston Villa. Et år senere underskrev han en professionel kontrakt med klubben.

Annonce