Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arsenal skal undvære midterforsvarer i mindst tre uger

Af Morten Bruun Jørgensen
11.12.2016 Kl. 10:26
Arsenal må undvære Shkodran Mustafi i mindst tre uger grundet en skade.

Arsene Wenger måtte allerede i første halvleg bruge sin første udskiftning, da Shkodran Mustafi pådrog sig en forstrækning i lørdagens Premier League-kamp mod Stoke.

Efter kampen kunne Arsenal-manageren bekræfte, at den tyske landsholdsspiller havde pådraget sig en forstrækning.

– Det er en slem én. Det er minimum 21 dage, lød det fra Wenger ifølge Off The Post.

Dermed kommer han til at misse de to kampe i næste uge mod Everton og Manchester City, mens han også går glip af Boxing Day-kampen mod West Bromwich. Det vil desuden være yderst tvivlsomt, om han når at blive klar til kampen mod Crystal Palace på Nytårsdag.

Den tyske midterforsvarer har været godt spillende for the Gunners siden sit sommerskifte fra Valencia. Han har dannet et solidt midterforsvar med franske Laurent Koscielny. 

Annonce