Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arsenal-legende: Griezmann tager til United eller Chelsea

Af Martin Nissen
17.02.2017 Kl. 13:54
Ray Parlour er ikke i tvivl om, at Antoine Griezmann ender i enten Manchester United eller Chelsea.

Rygterne omkring en Manchester United-transfer for Antoine Griezmann er i denne periode gået hen og blevet hverdagskost. Chelsea og Arsenal er også sat i forbindelse med den franske Atletico Madrid-stjerne.

Ifølge Ray Parlour, der spillede i Arsenal fra 1992-2004, så er Arsenal dog ikke seriøst kandidater til at hente 25-årige Griezmann. De kan ikke give nok i løn, lyder forklaringen:

– Jeg ser frem til at se, om Arsenals ledelse endelig køber noget. Den nuværende situation in mente, så bliver det spændende at se, hvordan de reagerer, siger Parlour og fortsætter:

– Griezmann bliver nok tilgængelig til sommer. Han tager sandsynligvis til Manchester United eller Chelsea. Jeg ved ikke hvem af dem, siger Parlour til talkSPORT og uddyber:

– Lønningerne bliver problemet for Arsenal. Hvorfor skulle Griezmann vælge at spille for Arsenal, hvis Manchester United eller Chelsea giver ham £100,000 mere om ugen? slutter Parlour.

I Griezmanns nuværende Atletico Madrid-kontrakt har han en frikøbsklausul der gør, at han kan købes for 85 millioner pund.
Annonce