Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arsenal-chef er ønsket af topklubber i Spanien og Tyskland

Af Lasse Callesen
23.03.2017 Kl. 13:55
Arsenal kan stå over for en kamp for at holde på deres internationale rekrutteringschef, Francis Cagigao.

En af Arsene Wengers mest betroede folk, Francis Cagigao, kan være på vej væk fra Arsenal. Sky Sports skriver i dag, at topklubber i Spanien, Tyskland samt Sydamerika viser interesse i The Gunners' internationale rekrutteringschef.

Desuden berettes det, at også en af Arsenals rivaler i toppen af Premier League er ude med snøren.

Francis Cagigao startede som scout hos Arsenal, men betegnes i dag som et nøglemedlem i det setup, der skal sikre, at Arsenal får de bedste spillere.

Cagigao har således blandt andet haft en nøglerolle i købene af spillere som Cesc Fabregas, Santi Cazorla, Hector Bellerin og Alexis Sanchez. Derudover har han fået mange unge talenter til klubben, som han har set tidligt og derfor fået til Arsenal for en billig pris.

Spanske Francis Cagigaos nuværende aftale med Arsenal udløber i sommeren 2020 og meget tyder på, at Arsenal skal kæmpe, hvis også Cagigao skal være ansat hos dem efter sommerferien.

Annonce