Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Antonio Conte: Jeg havde aldrig hørt om Tony Pulis

Af Morten Bruun Jørgensen
11.12.2016 Kl. 10:07
Antonio Conte ser frem til at møde Tony Pulis, som han aldrig havde hørt om, inden han kom til Premier League.

Da Antonio Conte kom til Chelsea i juli efter at have stået i spidsen for Italien ved sommerens EM-slutrunde i Frankrig, kendte han ikke Tony Pulis. Det gør han nu, og Chelsea-manageren har stor respekt for sin kollega.

– Havde jeg hørt om ham? Jeg må være ærlig – nej. Jeg ved nu, at han er meget dygtig manager, der aldrig har prøvet at rykke ned. Det viser, at han er en rigtig god manager, lød det på et pressemøde fra Conte.

Chelsea har haft det svært mod West Bromwich i de seneste sæsoner, men i øjeblikket er the Blues inde i en forrygende stime med otte sejre i træk i Premier League.

– Vi skal være tålmodige, for West Bromwich er en vanskelig modstander. De er rigtig dygtige på dødbolde med mange virkelig gode spillere. Vi skal være tålmodige, men dette hold bliver rigtig svært.

– De spiller rigtig godt i ligaen. Vi skal have stor opmærksomhed. Det vil blive en fysisk kamp, fordi vi spiller mod et godt hold. Det er vigtigt at gå ud på banen med den samme vilje til at vinde (som vi har haft i de seneste uger, red.). 

Annonce