Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Angriberjagten fortsætter: West Ham byder 150 mio. på colombianer

Af Jeppe Augustsen
31.05.2016 Kl. 06:55
West Ham fortsætter deres jagt på en ny angriber og har angiveligt budt på Carlos Bacca.

David Sullivan, der er medejer af West Ham, har gjort det klart, at de er på jagt efter en ny topangriber, og de er klar til at bruge størstedelen af transferbudgettet på at finde den rette.

The Hammers skulle angiveligt have forsøgt at hente Alexandre Lacazette, men uden held – Lyon har nemlig afvist deres bud på £31 millioner.

Derfor er de på udkig efter andre alternativer, og de har angiveligt udset sig Carlos Bacca fra Milan.

Efter to flotte sæson i Sevilla rykkede han i sommer til Milan, selv om han efter sigende havde mulighed for at skifte til Premier League. Det kan dog blive en realitet i det kommende transfervindue.

Sky Italia beretter, at West Ham har afgivet et bud på Milan-angriberen, der lyder på £15 millioner. Det svarer til små 150 millioner kroner, men det er ikke helt nok. Milan skulle efter sigende være villige til at slippe ham, hvis de får et bud på £19 millioner.

De hentede selv ham for £23 millioner, men den faldende pris skyldes hans alder. Den 8. september fylder den colombianske angriber nemlig 30 år.

Annonce