Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Allardyce om mødet: Det var en vennetjeneste

Af Jeppe Augustsen
28.09.2016 Kl. 08:19
Sam Allardyce har forklaret, at han tog til mødet som en vennetjeneste for Scott McGarvey.

Sam Allardyce blev knaldet i at være villig til at modtage penge for at fortælle agenter og forretningsmænd, hvordan man kunne snyde sig igennem de engelske regler omkring transfers.

I går blev det bekræftet, at det engelske fodboldforbund havde ophævet samarbejdet med Sam Allardyce efter en gensidig opsigelse.

Sky Sports-reporteren, Kaveh Solhekol, har været i dialog med Sam Allardyce:

– Hans begrundelse for at tage til dette møde skyldes en mand ved navn Scott McGarvey. Det var en af agenterne, der satte dette møde op. Sam Allardyce har fortalt mig, at han hovedsagelig tog til dette møde, fordi Scott McGarvey er en person, som han har kendt i 20-30 år, siger Kaveh Solhekol til Sky Sports.

– Allardyce siger, at han tog til mødet, fordi han vidste, at Scott McGarvey var meget desperat efter at få et job hos disse folk, som viste sig at være undercover-journalister. De tilbød ham et job med en årlig løn på £260,000 og en firmabil. 

– Allardyce har meddelt mig, at han ikke tog til mødet for at være grådig og tjene penge. Det var en vennetjeneste. 

Sam Allardyce vil nu tage på en ferie med sin familie, hvor han vil tænke over tingene.

Annonce