Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Allardyce: Benteke kan blive vores Defoe

Af Søren Nørgaard
04.02.2017 Kl. 15:28
Sam Allardyce udfordrer Christian Benteke til at tage ansvar for Crystal Palace i nedrykningskampen.

Lørdag står Crystal Palace-manager Sam Allardyce for første gang overfor sin tidligere klub Sunderland, siden han forlod The Black Cats for at blive engelsk landstræner i sommeren 2016. I Sunderland rådede Big Sam over den engelske angriber Jermain Defoe, som i sidste sæson var den store årsag til, at klubben overlevede i Premier League. 

I denne sæson er Sunderland endnu en gang at finde i bunden af Premier League, ligesom det også er tilfældet for Sam Allardyces nye klub. Derfor udfordrer englænderen nu sin belgiske angriber Christian Benteke til at være redningsmand for The Eagles:

– Når man har en spiller som Jermain Defoe, så har man altid en mulighed for at overleve i Premier League. Sammen med Nicolas Anelka er han nok den bedste angriber jeg har trænet i hele min karriere, siger den engelske manager forud for lørdagens kamp og tilføjer:

– I dag har jeg ikke en angriber af samme type som Jermain Defoe, men i Christian Benteke har vi stadig en målscorer. Han har scoret 11 mål indtil nu og han kan sagtens lave mange flere. Han skal være Crystal Palaces Jermain Defoe og sikre os overlevelse, slutter Sam Allardyce.

Annonce