Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

- Agüero vil dø for at score mål

Af Marc Stig Christensen
23.09.2017 Kl. 07:36
Pep Guardiola er glad for sin angriber Sergio Agüero, som han mener er en førsteklassesafslutter, som han dog gerne ser gå mere med i spillet.

Sergio Agüero har efterhånden nettet 175 gange for Manchester City, og han er derfor kun to mål fra at udligne rekorden for flest scorede Manchester City-mål, der blev sat af Eric Brook, og som har stået siden 1939. 

En rekord som han med al sandsynlighed kommer til at slå, og Pep Guardiola havde ros til den 29-årige argentiner, men også lidt om hans mangler, da han snakkede med Sky Sports.

– Jeg vil gerne blive ved med at overbevise ham om at deltage i spillet – ikke bare som en angriber, der header og skyder bolden i mål, men som en, der også laver det rigtige pres og vinder bolden, og som er med i spillet. 

– Jeg kan godt lide, når angribere deltager i spillet, lige som jeg ikke kan lide, når midterforsvarere ikke kun forsvarer. Alle skal være involveret i spillet. Alle spillere i verden beslutter sig for at spille fodbold for at spille med bolden. Især da de var børn, hvor de nød træningssessionerne med bolden, og jeg ønsker at alle spillerne skal være involveret på den måde. Også Sergio, har Pepe fortalt, og han fortsatte over i en hyldest af hans angribertalent.

– Men han har selvfølgelig karakteren til at score mål. Han havde det også i Argentina som dreng. Hans forældre gav ham det talent. Han vil dø for at score mål – det er der ingen tvivl om, har Pep Guardiola fortalt om Sergio Agüero, hvor han til slut kommenterede på Eric Brooks rekord, der står for fald, hvis Agüero kan nette et par gange til.

– Rekorden bliver slået. Men hvor? Det ved jeg ikke. Måske det ville være bedst at gøre hjemme.

Annonce