Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Agent: Tottenhams prisskilt på Wimmer er for højt

Af Søren Nørgaard
28.06.2017 Kl. 09:53
Kevin Wimmer søger nye græsgange denne sommer, men Tottenham forlanger for meget for ham, mener hans agent

Kevin Wimmer har ikke fået meget spilletid for Tottenham i denne sæson, hvorfor den østrigske forsvarsspiller har planer om at søge væk denne sommer. Interessen for den 24-årige landsholdsspiller er da også stor, da både tyske og italienske klubber har vist interesse. 

Ifølge London Standard er Mauricio Pochettino åben for tilbud på den unge forsvarsspiller og på rygteplan skulle de angiveligt kræve £20m. Kevin Wimmers agent Jurgen Werner mener dog, at Tottenhams prisskilt er alt for højt. 

– Der har været interesse fra både Italien og Tyskland, men grundet hans høje prisskilt er det ikke blevet til noget. Det er næsten kun klubber i Premier League, som kan betale det beløb, siger agenten. 

Selvom han er utilfreds med det høje prisskilt, så forklarer han samtidig, at Mauricio Pochettino stadig har tillid til Kevin Wimmer:

– Tottenham ser stadig Kevin Wimmer som et talent. Hvis han bliver i klubben, så bliver han fast mand indenfor to år. Alle topklubberne i Premier League har meget erfarne spillere i forsvaret. Det er vel kun John Stones som er under 25.

– Vi må derfor vente og se, om der sker noget henover sommeren, slutter Jurgen Werner. 

Annonce