Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Agent: PL-giganter skal betale 18-20 millioner euro

Af Morten Bruun Jørgensen
30.06.2015 Kl. 06:19
Det bliver ikke billigt at købe Abdul Rahman Baba i Augsburg for de interesserede klubber, der blandt andre tæller tre Premier League-giganter.

20-årige Abdul Rahman Baba anses for at være en af de bedste unge backs i Europa netop nu, og blandt andre Chelsea er efter sigende ude efter ghaneseren, som ses som erstatning for Filipe Luis, der ser ud til at vende tilbage til Atlético Madrid i løbet af sommeren.

Baba spillede en stor sæson i Augsburg i sidste sæson, og det har medført interesse fra Premier League, hvor Arsenal og Manchester City angiveligt også kigger på landsholsspilleren.

Det bliver dog ikke billigt at hente venstre backen, som er højt vurderet af Augsburg.

– Mange store europæiske klubber er interesseret i Baba, men de vil ikke have, at jeg sætter navn på. Om Augsburg kræver 18-20 millioner euro? Ja, det lyder meget rigtigt, fortæller Babas agent, Sascha Empacher, til LaRoma24.

– Der er stor konkurrence om Baba. Hvis en klub er interesseret, er de nødt til at komme med et bud til klubben.

I Arsenal går rygterne på, at Nacho Monreal kan være på vej til La Liga, mens City med al sandsynlighed mister Aleksandar Kolarov denne sommer. 

Annonce