Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Agent: Celtic har nok ikke råd til Allen

Af Morten Bruun Jørgensen
30.05.2016 Kl. 09:11
Celtic er blevet advaret om, at Joe Allen kan blive for dyr at hente fra Liverpool.

Joe Allen har ét år tilbage af sin kontrakt med Liverpool, og selvom han kun spillede 19 kampe under Jürgen Klopp i denne sæson, var han begyndt at etablere sig på holdet. Derfor har Liverpool heller ikke den store lyst til at skille sig af med waliseren.

Celtic har, ifølge Daily Record, vist interesse for midtbanespilleren, men lønnen kan blive et stort problem. Allen tjener £45.000 om ugen hos The Reds, og ifølge Allens agent, Glenn Corcoran, er det svært at forestille sig, at Celtic kan tilbyde noget tilsvarende.

Agenten har samtidig udtalt sig omkring rygterne, der sender Allen til den skotske mesterklub, som netop har ansat Brendan Rodgers.

– Det er første gang, jeg har hørt om rygterne. Joe har et år tilbage af sin kontrakt med Liverpool, og der er ingen, som har snakket med os om at forlænge. Klubben har heller ikke snakket med os om at sælge ham. Jeg har ikke tænkt på Celtic eller nogen anden klub, fortæller Corcoran ifølge scotsman.com, som henviser til Daily Record

Annonce