Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Agent: 95 procents chance for Liverpool-skifte

Af Jeppe Augustsen
29.06.2015 Kl. 22:27
Agenten for Bobby Adekanye afslører nu, at det efter stor sandsynlighed ender med et skifte til Liverpool.

16-årige Bobby Adekanye skiftede i 2011 fra Ajax' ungdomsakademi til La Masia i Barcelona, men det var en ulovlig handel fra catalanernes side. Han var bl.a. en af de signings, der resulterede i Barcelonas transferforbud, som de fik tildelt sidste år.

Da han ikke var tilgængelig for Barcelona sidste sæson, blev han udlejet til PSV Eindhoven, der efterfølgende vil hente ham på en permanent aftale.

Det vil Liverpool og Ajax også, og det ender formentlig med et skifte til Anfield. Det afslører hans agent, Josep María Minguella.

– Der er 95 procents chance for, at Bobby skifter forlader klubben til fordel for Liverpool, siger agenten til Voetbal International og tilføjer:

– Ajax og PSV var også muligheder, men hans valg faldt på Premier League. Den største liga i verden.

– Liverpools tiltro er fantastisk. Hvis Bobby udvikler sig over de næste par år, ser de ham som en førsteholdsspiller. Han starter med U18-holdet, og klubben har en plan med ham, som skal vejlede ham til førsteholdet om et par år, slutter Josep María Minguella.

 

Annonce