Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Afsløret: Sådan spolerede Mourinho Costas skifte til Liverpool

Af Jeppe Augustsen
29.07.2015 Kl. 23:30
I en ny bog om Jose Mourinho bliver det afsløret, hvordan han var med til at blokere Diego Costas skifte til Liverpool tilbage i 2013.

Diego Costa har tidligere indrømmet, at han var tæt på at forlade Atletico Madrid til fordel for Liverpool i sommeren 2013. Han udtalte dengang følgende:

– Jeg var tæt på at forlade Atletico, men efter at have kæmpet så hårdt for at få en plads på holdet, hvordan kunne jeg så forlade Atletico?

Det viser sig nu, at Jose Mourinho også havde en afgørende finger med i spillet. Det fremgår i en spritny biografi om den portugisiske Chelsea-manager, som Goal.com har fået fingrene i før tid.

Her bliver det afsløret, hvordan Chelsea med Jose Mourinho i spidsen fik en aftale på plads med Atletico Madrid omkring en transfer af Diego Costa. I forbindelse med sin ansættelse hos The Blues i sommeren 2013 fremlagde Jose Mourinho nemlig en plan for Roman Abramovich, hvordan man gradvist skulle hente spillere samt de specifikke spillere – heriblandt Diego Costa.

Jose Mourinho har altid været en stor beundrer og har fulgt Costa siden tiden i Braga. Han blev derfor nødt til at handle hurtigt, da Liverpool i sommeren 2013 aktiverede Diego Costas frikøbsklausul på €25 millioner, da han spillede i Atletico Madrid.

På det tidspunkt fremgik det i Jose Mourinhos planer, at han først ville bringe en ny angriber til Stamford Bridge i 2014. Han havde udset sig Diego Costa som sit førstevalg, og derfor udarbejdede han en plan, som skulle fremlægges for Diego Costa og Atletico Madrid.

Jose Mourinho skulle først og fremmest bede Diego Costa om at afvise Liverpool og blive endnu en sæson i Spanien. Derudover meddelte man Atletico Madrid, at de skulle tilbyde Costa en ny kontrakt, hvor frikøbsklausulen blev hævet – dermed ville de få flere penge for ham året senere till gengæld for, at han ikke kunne skifte til Liverpool på det pågældende tidspunkt.

Det lykkedes til punkt og prikke – Han skrev under på en ny kontrakt med den spanske hovedstadsklub, og efter en fremragende sæson med 27 ligamål skrev han under på en kontrakt med Chelsea, der betalte £32 millioner i sommeren 2014.

 

Annonce