Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Afsløret: Her er Bartons fem største tab på oddset

Af Mathias Stage
26.04.2017 Kl. 19:05
Joey Barton tabte tusinder af kroner, da Newcastle United i 2011 led et nederlag til undertippede Stevenage.

Det engelske fodboldforbund, FA, har onsdag valgt at straffe Burnley-spilleren Joey Barton. 18 måneders karantæne og en bøde på godt 260.000 kroner bliver det til for den kontroversielle englænder.

Midtbanespilleren har fra den 26. marts 2006 til den 13. maj 2016 spillet på fodboldkampe. Det bliver han nu straffet for, skriver fodboldforbundet i en pressemeddelelse.

Gamblingen er noget som Barton selv har indrømmet. Han mener dog, at beløbene på hans spil er så små, at det slet ikke berettiger til så voldsom en straf. Derfor appellerer Barton formentlig dommen.

Avisen The Express afslører en række af Bartons største tab på oddset. Ret 'små' tab, når man tænker på Premier League-spillernes vilde lønninger, men der er stadig tale om mange tusinde kroner.

Bartons fem største nederlag på oddset:

01. 6.553 kroner tabt i 2011 – Newcastle skulle have slået undertippede Stevenage og have været foran ved pausen. De tabte 3-1.

02. 5.289 kroner tabt i 2006 – Manchester City til at slå Fulham. Fulham vandt 2-1.

03. 4.386 kroner tabt i 2010 – Chelsea til at slå Newcastle. Kampen endte 1-1.

04. 3.245 kroner tabt i 2008 – på flere livebets under kampen imellem Newcastle og PSV Eindhoven.

05. 2.631 kroner tabt i 2008 – Manchester United skulle have slået Newcastle. Den endte 1-1.

Annonce