Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

225 millioner: City overvejer at aktivere spaniers frikøbsklausul

Af Jeppe Augustsen
24.07.2017 Kl. 10:53
Pep Guardiola er slet ikke færdig med at handle denne sommer.

Manchester City har indtil videre brugt over £150 millioner i dette transfervindue på seks spillere; Bernardo Silva, Ederson, Kyle Walker, Douglas Luiz, Danilo og Benjamin Mendy.

Men Pep Guardiola er ikke færdig med at handle, og Pep Guardiola overvejer lige nu, om der skal investeres yderligere i defensiven.

Pep Guardiola vil muligvis hente en midtstopper til klubben og har flere transferemner på sin ønskeliste. Ifølge The Times er en af dem Iñigo Martínez, der til daglig spiller for Real Sociedad. 

Han har fire år tilbage af sin kontrakt, men kan erhverves for 225 millioner, da han har en frikøbsklausul på €30 millioner.

The Times hævder, at Manchester City i øjeblikket vurderer, om de skal aktivere frikøbsklausulen og styrke defensiven.

Det kan muligvis først blive en mulighed, når de har fået solgt mere ud, hvor Eliaquim Mangala er en spiller, som de forsøger at komme af med.

Annonce