Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

10 vigtige fakta inden Leicester Vs Manchester United

Af Redaktionen
27.11.2015 Kl. 16:21
Leicester City tager imod Manchester United på King Power Stadium i lørdagens sene Premier League-kamp. Vi giver dig her 10 vigtige fakta forud for opgøret.

Et formstærkt Leicester-mandskab møder 'kedelige' Manchester United i en kamp, hvor Jamie Vardy skal forsøge at slå Ruud van Nistelrooys rekord mod hollænderens tidligere klub. Her kommer 10 vigtige fakta forud for kampen. 

 
– Manchester United har vundet 10 af de seneste 11 kampe mod Leicester City. Leicesters sejr kom i den samme kamp i sidste sæson (i september måned), hvor man slog United med de vilde cifre 5-3.
 
– I den omtalte 5-3 kamp blev Leicester City det første hold nogensinde, der var nede med to kasser og slog Manchester United i Premier League-regi.
 
– Masser af mål! Der er blevet scoret hele 18 kasser i de seneste fire møder imellem de to klubber.
 
– United kan ikke vide sig sikre, selvom de skulle komme foran i lørdagens kamp. Leicester har hentet hele 10 point i denne Premier League-sæson, efter at være kommet bagud i deres kampe. Det er flere end noget andet hold i ligaen.
 
– Manchester United kommer ind til kampen i storform. Van Gaals tropper spiller måske ikke fantastisk, men har kun tabt én af de seneste ni ligakampe (seks sejre, tre uafgjorte og ét nederlag).
 
– Der er mange mål i det her Leicester-hold. The Foxes har scoret i deres seneste 14 Premier League-kampe og er det eneste hold, som har scoret i alle deres 13 ligakampe i denne sæson.
 
– Manchester United har scoret to mål eller mere i hele 9 af de seneste 11 møder imellem de to klubber.
 
– I ved det måske allerede, men fantastiske Jamie Vardy kan score for 11. kamp i træk og dermed sætte ny rekord i Premier League. United kan derimod stoppe englænderen fra at tage Ruud Van Nistelrooys rekord.
 
– Der har været mindst tre scoringer i fem af Manchester Uniteds seneste seks udekampe i Premier League.
 
– Leicester har været involveret i kampe med flere mål end noget andet hold i ligaen. Der har været vanvittige 48 scoringer i holdets 13 kampe hidtil. Underholdene! 

Skader og karantæner: 
Leicester: Matt James(tvivlsom)

Manchester United: Phil Jones(tvivlsom), Michael Carrick(tvivlsom), Ander Herrera(tvivlsom og Luke Shaw(brækket ben)

Forventede startopstillinger: 
Leicester: Schmeichel; Simpson, Morgan, Huth, Fuchs; Mahrez, Drinkwater, Kanté, Albrighton; Ulloa, Vardy

Manchester United: De Gea; Darmian, Smalling, Blind, Young; Schweinsteiger, Schneiderlin; Mata, Rooney, Lingard; Martial

Spilletidspunkt: Lørdag klokken 18.30. 

Spillested: King Power Stadium

TV: TV3+ og 6'eren

Annonce