Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Hughes: Bojan har fysiske problemer

Af Benjamin Riis Hass
30.10.2014 Kl. 10:05
Bojan Krkic har indtil videre haft en svær tid i Stoke City, men manager Mark Hughes har fortsat tiltro til den lille spanier. 

I sommers hentede Stoke City noget overraskende Bojan Krkic i mægtige FC Barcelona. Den 24-årige offensivspiller blev spået en kæmpe fremtid, men hans talent stilnede stille og roligt i den store spanske klub, og derfor var det tid til nye udfordringer – og det har han så sandelig fået i England og Stoke. 

I aftes fik Bojan 71 minutter i Capital One Cup-nederlaget til Southampton, der vandt 3-2 på Britannia Stadium. Ovenpå den kamp kunne manager Mark Hughes konstatere, at Bojan har det svært fysisk i det engelske.

– Jeg synes, han har gjort det okay indtil et vist punkt. Det er tydeligt, at når han får pladsen og tiden, så er han en teknisk begavet spiller, og han kan komme til at gøre det godt for os, vurderer Hughes ifølge Clubcall.

– Det er dog lidt svært for ham i øjeblikket, for fysisk har han det ikke nemt med at møde Premier League-hold – det er ikke, hvad han er vant til. Men han skal nok vænne sig til det, siger en håbefuld Mark Hughes til slut. 

Bojan Krkic har indtil videre fået fire Premier League-kampe – to fra start og to som indskifter. 

Annonce