Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Everton-legende langer ud efter Mignolet

Af Redaktionen
30.10.2014 Kl. 19:54
Evertons målmandslegende, Neville Southall, er ikke ligefrem Liverpool-keeperen, Simon Mignolets, største fan.

Det har været hårdt at hedde Simon Mignolet på det seneste. Liverpool-keeperen er blevet heftigt kritiseret i den engelske presse af flere tidligere Premier League-stjerner.

Belgieren, der sidste år skiftede til Liverpool, har ikke levet op til forventningerne som topmålmand, og senest var det United-legenden Gary Neville, der var ude med riven, og nu er turen kommet til den tidligere store Everton-målmand, Neville Southall.

– Alt, hvad jeg kan sige om Simon Mignolet, er, at han helt sikkert er i min top 20 over Premier League-målmænd. Og tro mig, på den liste rangerer han ikke højt, lyder de hårde ord fra Southall og tilføjer:

– Han er kun 26, men fra hvad jeg har set, bliver han bare aldrig en standard Liverpool-keeper. Hvis man har planer om at vinde ligaer og trofæer, har man brug for en målmand, som tager kampen ud af ilden. Det ser jeg ikke i ham, slutter waliseren.

 

 

Annonce