Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

City-stjerne skadet forud for Manchester-derby

Af Mahmoud Menhem
30.10.2014 Kl. 07:39
Manchester Citys stjernespiller, David Silva, er blevet skadet forud for Manchester-derbyet mod United på søndag.

De forsvarende Premier League-mestre, Manchester City, tog i går aftes imod Newcastle United hjemme på Etihad Stadium i Capital One Cuppen.

Favoritterne fra Manchester måtte dog se sig selv blive slået ud af cuppen, da man tabte med 0-2 på mål af Newcastles Aarons og Sissoko.

Nederlaget er dog ikke det eneste der plager Manchester Citys manager, Manuel Pellegrini, da en af klubbens helt store stjerner blev skadet i opgøret.

Det drejer sig om spanske David Silva, der måtte forlade opgøret efter blot otte minutter på banen og blev erstattet af Samir Nasri.

Skaden til Silva kommer lige inden man på søndag møder ærkerivalerne fra Manchester United.

 

Annonce