Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medier: Tvivl omkring omfanget af Costa-skade

Af Redaktionen
23.10.2014 Kl. 13:00
Diego Costa har været meldt ude af spil grundet en skade i haserne, men nu melder nye rappoter, at spansk-brasilianeren er ude med maveonde. 

Efter en stærk sæsonstart har Chelsea måttet undvære angriberen Diego Costa i de seneste to opgør, og den officielle forklaring har været, at den målfarlige angriber har været ude med en skade i haserme, men nu meddeler The Telegraph og Daily Mirror anderledes.

Således skriver begge medier her til eftermiddag, at det er et besynderligt maveonde, der siden landskampspausen har drillet Diego Costa. Angriberen har efter sigende været så dårlig, at han har været en tur på hospitalet, og der er endnu ingen indikationer om, hvorvidt han er kommet sig fuldt ud eller ej.

Diego Costa er tvivlsom til søndagens storkamp mod Manchester United, og bliver han ikke klar, kan ivorianske Didier Drogba muligvis komme til at spille en hovedrolle for The Blues. Således ser det nemlig heller ikke ud til, at Loic Remy kan spille, da han måtte gå ud af tirsdagens Champions League-kamp med hvad der lignede en muskelskade. 

Annonce