Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Saints-profil glad i klubben trods stor interesse

Af Redaktionen
21.10.2014 Kl. 18:43
Morgan Schneiderlin kædes sammen med både Arsenal og Tottenham, men franskmanden fastholder, at han er glad hos formstærke Southampton.  

Southampton mistede den forgangne sommer flere profiler i Luke Shaw, Adam Lallana, Dejan Lovren og Rickie Lambert, og længe så det også ud til, at franske Morgan Schneiderlin ville forlade klubben.

Franskmanden ytrede således stor utilfredshed ovenpå VM-slutrunden, og ønskede at forlade klubben, men Southampton nægtede at sælge ham, og i stedet forblev Schneiderlin Saints-spiller.

Den uheldige situation har han siden hen offentligt fortrudt, og selvom interessen fra især Arsenal stadig står ved magt, har Schneiderlin ikke længere så travlt med at komme væk fra St. Mary's.

– Jeg er begejstret for at være hos Southampton, hvor folk stoler på mig, og har høje tanker om mig. Jeg har store glæde af at spille for denne klub. I livet, bliver man indimellem nødt til at skifte for at forbedre sig, og jeg var bange for at blive efter at mange spillere forlod klubben, og efter VM havde jeg ingen lyst til at blive først.

– Efter alt transferspekulation vidste jeg det ville blive hårdt at komme tilbage på holdet, så jeg gjorde hvad jeg kunne for at komme godt fra start, og bevise overfor alle, at jeg stadig er fuldt ud dedikeret til klubben, forklarede han til det franske medie, Canal +.

Morgan Schneiderlin har fået en fast plads i den franske landsholdstrup, hvor spilletiden dog stadig er knap, og jagtes stadig af både Arsenal og Tottenham, mens også flere franske klubber skulle have ytret interesse i at hente franskmanden hjem. 

Annonce