Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Liverpool jagter portugisisk stortalent

Af Alexander Falk
21.10.2014 Kl. 07:14
Brendan Rodgers har angiveligt planer om at forstærke midtbanen til januar. Det portugisiske medie, Record, oplyser i flæng med dette, at Liverpool har rettet blikket mod et stortalent fra FC Porto. 

Liverpool er efter sigende gået med i kampen om ét af de største talenter i Portugal, som til daglig tørner ud for storklubben FC Porto. 

Det har tidligere været oppe i medierne, at Brendan Rodgers ville forsøge at hente Sergio Busquets eller Xabi Alonso til Anfield, men da ingen af disse to transfers vil være realistiske på nuværende tidspunkt, er blikket nu rettet mod Portugal. 

Der er tale om den blot 17-årige midtbanespiller, Rúben Neves, som kun har spillet ti kampe for FC Porto. Purunge Neves, der fik sin debut på det portugisiske U21-landshold tidligere på året, jagtes også af Serie A-giganterne, AC Milan og Juventus. 

Record oplyser endvidere, at Neves netop har underskrevet en ny kontrakt med FC Porto, hvilken binder ham til Estádio do Dragão til 2017. Midtbanespillerens frikøbsklausul menes at ligge på omkring €40 millioner. 

Rúben Neves betegnes som en fantastisk pasningsspiller, som er teknisk meget stærk – og derfor vil han passe godt ind i Rodgers' Liverpool-system. 

Annonce