Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kommende Liverpool-spiller: Jeg beundrer Lukaku

Af Kalle Thue Gregersen
21.10.2014 Kl. 14:20
Den nuværende Lille-angriber, Divock Origi, som slutter sig til Liverpool-truppen senest næste sommer, afslører, at han talte med Kevin Mirallas om det engelsk spil, før han besluttede sig, og samtidig siger han, at han er en stor beundrer af landsmanden Romelu Lukaku.

Divock Origi og Kevin Mirallas er holdkammerater, når det belgiske landshold samles, men på torsdag skal de stå overfor hinanden, når Lille og Everton mødes i Europa League. 

Men senest til sommer vil de to landsmænd komme til at spille i mod hinanden mere regelmæssigt, når Origi skifter det franske ud med det engelske, og Origi og Mirallas har drøftet spillet i England med hinanden før.

– Han(Mirallas, red.) fortalte mig, at de ville komme her og vinde. Jeg svarede, at det ville ikke ske. Kevin er en god fyr, som gav mig gode råd om engelsk fodbold, sagde Origi til UEFA forud for torsdagens kamp mellem Lille og Everton.

Origi siger yderligere, at han vil forsøge at gøre kunsten efter en anden landsmand i Premier League. Romelu Lukaku og Divock Origi er også landsholdskammerater, og sidstnævnte vil forsøge at efterligne Everton-spilleren, som imponerede stort gennem sit West Bromwich-lejeophold og sidste sæson i Everton, mens der har været længere mellem snapsene i denne sæson.

– Jeg vil gerne indrømme, at jeg ser op til ham(Lukaku, red.). Jeg beundrer det, han har opnået indtil videre i Premier League, sluttede den udlånte Liverpool-spiller. 

Annonce