Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: United vil bruge Mata i byttehandel

Af Jeppe Augustsen
25.09.2014 Kl. 18:30
Daily Express hævder, at Louis van Gaal er klar til at bruge Juan Mata i en byttehandel for at forstærke defensiven.

Louis van Gaal blev udsat for kritik, da han i sommerens transfervindue ikke hentede flere forsvarsspillere til Old Trafford.

Kritikken fortsætter, da man har lukket hele otte mål ind i de første fem ligakampe. Derfor står det nu klart for hollænderen, at man bliver nødt til at forstærke defensiven, når vinterens transfervindue åbner.

Han skulle angiveligt været interesseret i Atletico Madrid-forsvareren, Miranda, og ifølge Daily Express er man klar til at sende Juan Mata den anden vej.

Miranda blev også sat i forbindelse med et skifte til Chelsea i sommerens transfervindue.

Annonce