Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

- Jeg advarede ham i sidste uge

Af Alexander Falk
23.09.2014 Kl. 07:49
Newcastle United-manager Alan Pardew er blevet utålmodig hvad angår Sammy Ameobi. Tiden er ved at rende ud for ham, advarer Pardew.   

22-årige Sammy Ameobi har endnu ikke fået spilletid fra start i denne sæson, og manager Alan Pardew tvivler på, at kantspilleren har en fremtid i klubben. 

Ameobi fik sit gennembrud på St. James' Park for tre år siden, men englænderen skal i gang med at levere på grønsværen, hvis han vil blive i Newcastle. 

– Sammy er en spiller med et ubeskriveligt talent, men vi har ventet så lang tid på, at han skulle levere noget på fodboldbanen, udtaler Pardew ifølge Sky Sports. 

– Jeg advarede ham i sidste uge om, at min tålmodighed er ved at være opbrugt med ham, og han er samtidig ved at løbe tør for chancer. 

Den høje kantspiller, som også kan begå sig på angrebspositionen, har spillet i Newcastle United siden 2008, hvor han startede på klubbens akademi. 

Annonce