Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Pellegrini: Suarez vil blive savnet

Af Morten Bruun Jørgensen
22.08.2014 Kl. 18:18
Den uruguayske landsholdsspiller skiftede til Barcelona tidligere på sommeren, og den chilenske manager tror, at uanset hvor mange spillere der er hentet som erstatninger for angriberen, vil han blive savnet.

Manuel Pellegrini hævder, at Liverpool altid vil savne Luis Suarez, men føler, at Mario Balotelli er en rigtig god tilføjelse til truppen. Den sydamerikanske målsluger forlod Anfield for at skifte til Barcelona for £88 millioner, mens Brendan Rodgers har hentet et par nye navne som erstatning for sidste sæsons Premier League-topscorer.

Liverpool har købt otte spillere indtil videre denne sommer, og Mario Balotelli kan blive den niende, hvis det forventede skifte går igennem. Selvom Pellegrini føler, at Balotelli er en god transfer, tror han, at Suarez’ exit vil kunne mærkes på Anfield i denne sæson.

– Jeg er ikke overrasket, fordi jeg synes, at Mario Balotelli er en rigtig god spiller. Han kom her fra Manchester City til Italien, men jeg synes, at han kan spille, hvor han lyster, sagde Pellegrini tidligere i dag på et pressemøde forud for mandagens storkamp mod Liverpool.

– De vil altid savne Luis Suarez, fordi han er en rigtig vigtig spiller, men de har købt mange nye, vigtige spillere, og de har stadig et stærkt mandskab. 

Annonce