Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rodgers roser tilbagevendt stopper

Af Marcus Sørensen
31.07.2014 Kl. 14:03
Liverpool-manager, Brendan Rodgers er godt tilfreds med det, Sebastian Coates har præsteret under forberedelserne til den nye sæson. 

Den centrale forsvarsspiller missede store dele af sidste sæson på grund af en knæskade.

Efterfølgende blev uruguayaneren udlånt til barndomsklubben, Nacional, hvor det i flere omgange lignede et permanent skifte denne sommer. 

Coates er dog stadig at finde i Liverpool, hvor stopperen har imponeret manager, Brendan Rodgers, under forberedelserne til den kommende sæson. 

– Coates var ude i lang tid i sidste sæson, men alle vores spillere får chancen for at vise sig frem, fortæller Rodgers til Liverpools hjemmeside. 

– Han har spillet godt i opstarten. Han har været rolig med bolden og stærk i pasningsspillet. Han har gjort det godt, slutter Rodgers. 

Liverpool besejrede med Coates i startopstillingen Manchester City i nat efter straffesparkskonkurrence. I nat venter AC Milan, hvor Liverpool med en sejr kan spille sig i finalen i træningsturneringen, Guinness International Champions Cup, i USA.

Annonce