Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Zaha: United er det bedste sted for mig

Af Alexander Falk
22.07.2014 Kl. 15:23
Wilfried Zaha er returneret til Manchester United med håbet om at forbedre sig og bevise sit værd. 

Den 21-årige kantspiller formåede ikke at slå igennem i United-trøjen i sin første sæson under David Moyes. Zaha blev derfor sendt på en lejeaftale til Cardiff City for at få regelmæssig spilletid, og nu er den talentfulde englænder klar til at sprudle under Louis van Gaal. 

– Det er fantastisk at være tilbage, udtaler Zaha til klubbens officielle hjemmeside. 

– Der er en god stemning, alle arbejder hårdt, og vi ser meget frem til den nye sæson. 

Wilfried Zaha erkender i samme vending, at opholdet i Cardiff var en god løsning, og han er nu tilbage i Manchester som en stærkere spiller. 

– At tage til Cardiff var virkelig en god oplevelse for mig. Jeg formåede at få nogle kampe på Premier League-niveau, og jeg føler, at jeg er kommet tilbage som en bedre spiller. 

– Jeg har indset, at der er momenter i mit spil, jeg er nødt til at arbejde med og koncentrere mig om. Det her er det bedste sted for mig at være, hvis jeg vil forbedre mig, afslutter 21-årige Zaha. 

Annonce