Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Spurs klar med nyt Griezmann-bud

Af Redaktionen
22.07.2014 Kl. 13:04
Tottenham vil meget gerne tilføje franske Antoine Griezmann til truppen, og forbereder nu et andet bud på den stærke offensivspiller, efter det første blev afvist.

Tottenham hentede den forgangne sæson argentinske Erik Lamela til klubben, men kantspilleren led en meget hård skæbne i sin debutsæson, og har endnu ikke fået chancen for at bevise sig, som den retmæssige arvtager for walisiske Gareth Bale, der sidste år forlod White Hart Lane til fordel for Real Madrid.

Derfor pønser Daniel Levy og Mauricio Pochettino på at forsøge sig med en ny offensivspiller, og her står den franske landsholdsspiller Antoine Griezmann øverst på listen. Således skulle man allerede have fået afvist et bud på den målfarlige kantspiller, men nu prøver London-klubben igen. Det skriver London Evening Standard her til eftermiddag.

23-årige Griezmann har angiveligt en frikøbsklausul på £25 millioner, der allerede er blevet udløst af franske AS Monaco, og såfremt det skal lykkedes for Tottenham at sikre sig franskmanden, skal man formentligt hoste op med dette beløb. 

Annonce