Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klopp: Hummels og Reus bliver her

Af Redaktionen
22.07.2014 Kl. 12:24
Dortmund-duoen Marco Reus og Mats Hummels er kædet sammen med engelske klubber, men manager Jurgen Klopp afviser spekulationerne. 

Der har været megen interesse vedrørende de to største Dortmund-profiler Mats Hummels og Marco Reus, og mens førstnævnte har været meldt tæt på et skifte til Manchester United, har Liverpool angiveligt meldt sin interesse for offensivspilleren Reus. 

Både spanske og engelske medier meddelte igår, at Manchester United og Dortmund er nået til enighed om en sum for Mats Hummels, lydende på £16 millioner, men de cifre griner Dortmund-manager Jurgen Klopp af, inden han afviser den rygtede afgang af de to profiler.

– Jeg kan forsikre alle om, at der er ingen beviser på, at de to vil væk. Marco og Mats spiller for os i næste sæson. Jeg har læst, at Mats skifter til Manchester United for €20 millioner? Disse tal kan man kun grine af, forklarede Klopp.

Ifølge The Mirror har Hummels afvist et skifte til FC Barcelona, idet han foretrækker Manchester United, men skal man tro Jurgen Klopp er klubberne altså stadig ikke nået til enighed om en købspris for den tyske verdensmester, der ifølge Klopp ikke er til salg.

Annonce