Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

- Vi kan klare os uden Henderson og Sturridge

Af Mads Bye Marboe
17.04.2014 Kl. 12:32
Simon Mignolet tror ikke, at fraværet af Jordan Henderson og Daniel Sturridge vil påvirke klubbens titelchancer.

Sturridge udgik med en skade mod Manchester City, og Jordan Henderson blev udvist i slutfasen af den vigtige kamp. Henderson misser derfor med sikkerhed opgøret mod Norwich, mens det er mere tvivlsomt, om Sturridge når tilbage.

Klubbens målmand, Simon Mignolet, mener dog, at truppen er bred nok til, at fraværet ikke vil påvirke klubbens titelchancer.

– Jeg er sikker på, at vores trup er stærk nok til at kunne håndtere disse situationer. Se bare hvordan Joe (Allen red.) præsterede, da han kom ind mod Manchester City, udtaler belgieren ifølge Daily Mirror og tilføjer:

– Det var en svært situation, da det stod 2-2. Det var svært at komme ind på dette tidspunkt, men han hjalp virkelig holdet. Han gjorde et godt stykke arbejde, ligesom Lucas gjorde ugen forinden mod West Ham. Victor (Moses red.) hjalp os også, da han kom på banen mod City – ikke kun offensivt, men også defensivt. Manageren har masser af muligheder.

Annonce