Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rodgers: Sturridge er tvivlsom til Norwich-kampen

Af Marcus Sørensen
17.04.2014 Kl. 13:49
Brendan Rodgers fortæller, at Norwich-kampen på søndag kan være for tidlig for Daniel Sturridge, der måtte udgå med en skade i søndagens brag mod Manchester City.  

Daniel Sturridge måtte udgå med en forstrækning i braget mod Manchester City i søndags. 

Angriberen har med sine 20 Premier League-scoringer i indeværende sæson haft en stor andel i den Liverpool-succes, der er tæt på at bringe det første mesterskab i 24 år til Merseyside. 

Liverpool-manager, Brendan Rodgers, opdaterede på Sturridges skadesituation til dagens pressemøde.

– Det kan være, at han får svært ved at blive klar til weekenden. Det vil muligvis være en for stor risiko at benytte ham mod Norwich, fortæller Rodgers på dagens pressemøde. 

Selvom det er tvivlsomt, hvorvidt Sturridge vil være klar til Norwich-kampen, forsikrer Rodgers, at skaden ikke er alvorlig.

– Vi kommer til at se situationen an de næste par dage. Det er ikke så alvorligt, som det ofte kan være med en forstrækning, og Daniel er en type, der kommer hurtigt tilbage fra skader. 

Liverpool gæster søndag Norwich på Carrow Road.

Annonce